BOPA's grundlæggere BOPA's grundlæggere
BOPA
en modstandsorganisation
under Danmarks besættelse 1940 - 1945


om Nordwerk


Sabotageaktionen mod Nordwerk og Ambi i Ryesgadekvarteret blev udført af BOPA lørdag morgen den 25. juni 1944. Det var en dobbeltaktion rettet mod to forskellige fabrikker som lå i det samme område. Nordwerk fremstillede rotorer til V2-raketterne, og AMBI producerede tændsatser til Værnemagten. Sabotagen blev planlagt og udført af 'Jørgen Bøgh' og hans afdeling af BOPA. Selve aktionen blev udført med 43 mand, også folk fra Brandts afdeling deltog.

Sabotagens betydning
Hvis en sabotages betydning kan afgøres på baggrund af den efterfølgende krigsskadeerstatning, så er dobbeltaktionen med i top 10 over BOPA's sabotager fra årsskiftet 1941/42 til maj 1945. Krigsskadeerstatningen er af Jesper Vang Hansen opgjort til i alt 1.534.600 kroner - Esben Kjeldbæk opgør Nordwerks erstatning til 1.285.000 og AMBI's til 250.000. Sammenlagt giver det 1.535.000 - altså en ubetydelig forskel på 400 kroner.

Datoen for aktionen
Der er ikke enighed om datoen for sabotagen.

I sabotagerapporten sker sabotagen den 25. juni (som var en lørdag), og det er formentlig derfor Kjeldbæk anvender denne dato. Vang Hansen anvender derimod den 26. juni (som altså var en søndag). Den illegale kommunistiske avis 'Land og Folk' oplyser i sin udgave den 27. juni 1944 at sabotagen skete søndag den 25. juni kl. 5 om morgen (!).

'Jørgen Bøgh' (Erik S. Saxtorph) fortæller i interviewet at sabotagen begyndte en sommermorgen efter den nat hvor tyske hjælpegrupper havde schalburgteret Tivoli. Her blev mange bygninger ødelagt, blandt andet Koncertsalen. Tivoli oplyser på sin hjemmeside at schalburgtagen skete natten mellem den 24. og 25. juni, på Frihedsmuseets hjemmeside ses et foto af oprydningen den 25. juni.

Sabotageaktionen mod Nordwerk og AMBI skete altså om morgenen lørdag den 25. juni i 1944, fordi sabotagerapporten angiver denne dato, fordi Bøgh oplyser at det er morgenen efter schalburgtagen mod Tivoli (som skete om natten til den 25. juni) og endelig fordi Bøgh fortæller at folk skal på arbejde (og den gang var lørdag en normal arbejdsdag).

Navnet Nordwerk
Der er heller ikke enighed om navnet Nordwerk.

Bøgh fortæller at de den gang kaldte den største af fabrikkerne for Nordwerk. Det viste sig at være en forkert betegnelse. Tyskerne kunne bagefter sige at Nordwerk var aldeles ikke blevet saboteret. Men i det omfang sabotagen er omtalt, så sker det under det navn. I BOPA's sabotageliste (Kjeldbæk) oplyses det rigtige navn, nemlig A/S Jeko.

Der er heller ikke enighed om stavemåden. I sabotagerapporten og sabotagelisten står der Nordværk, men i 'Land og Folk' og i den senere litteratur står der Nordwerk. Derfor er det også den stavemåde som bruges her.

Men der er enighed om at sabotagen fandt sted!

næste side